torsdag den 17. februar 2011

Dahliaer

Der mangler lidt farve i mit gule bed i sensommeren, så jeg har bestilt disse smukke lysegule dahliaer.
De er rigtig fine i farven og jeg er især vild med Yellow Bird.

Jeg har bestilt dem HER og pas på der er uhyggeligt mange der frister.


CAMEO

WINTER DAWN

YELLOW BIRD


Jeg faldt også for disse 3 Pompon dahliaer, hvor der er lidt mere knald på farverne

TULSA ROSE

MASTER MICHAEL

MONROVIA

Billederne er lånt fra the National Dahlia Collection


søndag den 13. februar 2011

Hækken er plantet





Det blev så ikke en stedsegrøn hæk, men en bøgehæk med smukke brune blade om vinteren. Jeg vil også plante buksbom der skal klippes i kugle eller kvadrat, og som kan spille op mod den brune hæk om vinteren.

I sidste uge hvor der stadig var mildt tog jeg tidligere fri fra arbejdet i et par dage og fik plantet hækken. Hvor var det dejligt at komme ud og grave i jorden.
Små erantis og vintergækker som stod hvor hækken skulle være, blev sat i potter og taget ind i havestuen, hvor de står og lyser op.

Skønt at få hækken plantet så tidligt, og nu skal jeg så gå på jagt efter planterne med hvide blomster.
De små hækplanter ser ikke ud af meget nu, men det skal nok blive godt.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...