onsdag den 13. november 2013

Ingen roser uden torne eller?


Ja det er jo ikke ligefrem fordi I bliver vældet omkuld af indlæg og kommentarer fra min side, det er ligesom om jeg har mistet mit have-og blogge mojo. Men jeg går ud fra det vender tilbage til foråret efter en lang, mørk, kold og blomsterløs vinter.
Jeg er startet op på halvdags på arbejde og det er rigtig dejligt at komme igang igen. I haven er der ikke sket meget, udover at jeg har besluttet at de største og mest tornede roser ikke længere skal være i min have. Jeg har fået en lille smule lymfødem i min arm og skal derfor passe på at der ikke går infektion i den. Så roserne er flyttet ned til min svigerdatter, så må jeg jo nyde dem der. 
Det lyder måske lidt drastisk, men jeg ligner altid en der har været oppe og slås med en kat når jeg har skulle beskære og binde roser op.

Men en have uden roser det går ikke og heldigvis kan man jo få roser uden torne, men de er bare ikke så nemme at finde frem til. Jeg har kun fundet en webside, hvor man ligefrem kan søge på roser alt efter hvor mange torne de skal have og det er hos Peter Beales.  Men udvalget er jo ikke så stort, så hvis I kender nogle sunde roser uden torne så høre jeg meget gerne fra jer.

Så får I lige en lille kollage med lidt blomster fra i sommers, for der er intet pænt at fotografere der ud nu;o)



Knus

18 kommentarer:

  1. Skøn collage af dine blomster.
    Dejligt du kan begynde at arbejde lidt igen :-)
    Forstår godt du ikke har mod på at sloges med de tornede roser, når du skal passe ekstra på dig selv. Godt roserne må bo hos din svigerdatter, så du stadig kan få lidt glæde af dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi, jeg det er dejligt at arbejde lidt igen efter så mange måneders fravær. Glæder mig til at finde nye tornløse roser, det er altid rart med noget nyt i haven ;0)

      Slet
  2. Multiflora-roser, også kaldet Mariabær, er helt tornløse. Det er den man bruger som grundstamme ved okulering af de forædlede roser. Men der er flere kloner af den og ikke alle er helt tornløs. Man skal spørge sig for. Jeg har gemt den fra min læretid, så jeg er sikker på, at have den for eftertiden.
    God jagt
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie og tak for tippet, den må jeg lige finde på nettet eller i mit rosenleksikon.

      Slet
  3. Hej. Det lyder fornuftigt, at dine roser flytter ud af haven. Jeg håber du finder nogle tornløse, du kan lide og som er til at have med at gøre. Det er godt nok nogle utroligt flotte kollagebilleder du viser med mange blomster og rigtig frodigt. Det var dejligt at høre fra dig. Jeg håber du har det godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte, jeg har det godt, og glæder mig til at få mere energi så jeg også kan få blogger lidt mere, men det kommer nok.

      Slet
  4. Hej Annette - Dejligt at du giver lyd fra dig. Skønt at du også er start så småt op på dit arbejde. Jeg forstår godt, at du ikke kan have roser med torne. Men når du kan have glæde af dem på afstand, bliver det måske lidt lettere?
    Desværre kan jeg ikke hjælpe dér. Men jeg er sikker på, at der er andre havebloggere mere erfarne udi roser, der kan hjæpe dig.
    Fin collage fra sommerhaven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Hej Bente, ja heldigvis kan jeg nyde demhos min svigerdatter og så bliver det sjovt at finde nogle nye uden torne eller med meget få torne. Det er jo altid dejligt at drømme om nye blomster;0)

      Slet
  5. Hej Annette
    Godt at høre fra dig igen, vi må finde ud af det med roser uden torne. Der er i hvert fald en meget skøn rose, som hedder Louise Bugnét, den har ingen torne. http://blomsterhatten.blogspot.dk/2013/05/kender-i-bugnet.html se nu her, hvad Helle fra Blomsterhatten har skrevet om den rose. Jeg har den selv i to eksemplarer, den er meget smuk.
    I morgen går jeg ud og kigger på mine roser for at se, hvad for nogle der ikke har nogen særlige torne.
    Smuk collage du har lavet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth, uha hende Louise Bugnet ser da godt nok skøn ud! hun bliver skrevet på ønskelisten? tak for tippet:0)

      Slet
  6. Jeg har ikke mange roser - af samme grund faktisk - jeg HADER tornene og bliver totalt hysterisk, når jeg stikker mig! ;-) Derfor hælder jeg mest til gallicaroserne, og der også er nogle af de smukkeste efter min mening.

    Jeg har selv en hæk af 'Duchesse de Montebello', der har kopformede rosa blomster og absolut ingen torne.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marlene, åh Duchesse de Montebello er da også en skønhed, den skal jeg have købt og så skal jeg ind og søge på gallica roserne, dejligt at jeg ikke skal undvære roser;0)

      Slet
  7. Så dejligt at høre lidt nyt fra udestuen igen Anette - skønt at du så småt har kræfter og energi til jobbet igen - så skal have og bloggerlysten nok vende tilbage og ideer til roser der måske kunne friste lader jeg de andre om :0)


    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe, ja jeg kan mærke at kræfterne så småt kommer tilbage, men det går laaaangsomt. Glæder mig til at jeg er på toppen igen;0)

      Slet
  8. Dejligt at høre fra dig :D Zephirine Drouhin er uden torne. Mme Plantier og Lykkefund, mener jeg heller ikke har noget videre torne (bliver lidt i tvivl, da jeg stort set ikke har været i nærheden af mine i år).

    Hjerteligst

    SvarSlet
  9. Hej Zep, Zephirine Drouhin og Mme Plantier er sørme også dejlige, uha nu bliver det snart svært at vælge. Lykkefund den har jeg og den få lov til at blive. Den har kun nogle små bløde torne på bagsiden af bladene, så den er jeg ikke uvenner med;0)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...