fredag den 20. maj 2011

Lille middelhavs terrasse

På sydsiden af huset, har jeg en lille solgryde, som ligger ca 1/2 meter under terræn, og der bliver meget varm om dagen når solen skinner. Jeg vil lave lidt middelhavsstemning der i løbet af sommeren.
Mine citrusplanter står her, citrontræet, appelsintræet (små sure appelsiner) og den sidste af slagsen, en kumquat, hvor jeg vist snart skal have plukket frugterne og syltet dem. Syltede kumquats smager dejligt til ost og dessert.


I søndags var jeg en tur på planteskole og fik en blåregn og en rød nøkkerose med hjem. Blåregnen skal stå i solgryden og vokse op af huset. Nøkkerosen skal gro i baljen her til sommer og den er allerede næsten vokset op til overfladen. Så skal jeg bare have fundet ud af hvor jeg skal overvintre den. I Aschehaugs Store Havebog, står der at de kan opbevares i en stor kurv med løv i garagen, 
kælderen eller på en frostfri altan. 
Man kan også grave sine nøkkeroser ned i komposten.



Blåregn med en enkel lille blomsterklase.

Rigtig god stor bededagsferie :o)


17 kommentarer:

  1. Hejsa.
    Tak for din kommentar på min blog. Ja, vores små dsg- er rigtig gode hjælpere i haven - det tror "de" da.
    Rigtig flot med Middelhavsstemning - det er lige før man fornemmer sydens sol og varme.
    Ha´en god bededagsferie.
    /Hanne Bente

    SvarSlet
  2. Tillykke med din nye blåregn og nykkerose. Det er dejlig med en varm terrasse, meen det kan også blive for varm igen :-)

    Ha' en dejlig aften :-)

    SvarSlet
  3. Næhhh, hvor er det et dejligt syn - og der er allerede blomster på blåregnen, hvor fint, vores var 4-5 år om at begynde at blomstre, og nu er den næsten frosset helt ned :( men den skyder....

    SvarSlet
  4. Hvor ser det bare skønt sydlandsk ud. Jeg har også lige købt en stor zinkbalje, som jeg havde tænkt, at der skulle være planter i. Men vand og nøkkeroser var da absolut også en mulighed.

    SvarSlet
  5. Hvor hyggeligt ♥♥
    Min blåregn er 3år gammel og jeg håber på blomster for første gang i år ;0)

    SvarSlet
  6. Dejligt med citrus i haven. Helt sydlansk stemning :O)

    SvarSlet
  7. En rigtig fin plads, du der har skabt. Jeg elsker blåregn, men har ikke noget sted at gøre af den, så jeg må nyde den i andres haver.

    Har du givet din lille nøkkerose nogle gødningspiller til vandplanter? Jeg har et lillebitte vandhul (nedgravet bassin) på ca. 150 liter og mine nøkkeroser overvintrer fint, selvom hullet (vægrer mig ved at kalde det en dam) fryser til om vinteren. Flere sorter kan tåle megen frost.

    Håber ikke at du har noget mod myggestik :-) Køb evt. et lille fiskenet og fisk myggelarverne op. Jeg har selv guldfisk til at klar dem, men de vil blive kogt i din balje.

    SvarSlet
  8. Det lyder spændende med en nøkkerose i zinkbaljen..:-)
    Min ældste datter har en stor havedam med karper og åkander (hedder det ikke det?).
    Det ser i hvertfald flot ud.;-)
    Jeg elsker blåregn, vi har en i lyserød.
    Jeg troede ellers den var død efter vinteren, men forleden dag opdagede jeg skønne grønne spirer...så blev jeg glad...:-o)
    Lækre planter de du har der, ser helt sydlandsk ud.

    God weekend fra Lisbeth

    SvarSlet
  9. Hvor ser det godt ud :-)

    Af en eller anden grund har jeg aldrig fået købt en blåregn... Hmmm... må vist snart have gjort alvor af det ;-)

    SvarSlet
  10. Det ser da rigtig flot ud allerede!

    SvarSlet
  11. Hej Annette,

    Der ser godt ud. Jeg ønsker mig også en blåregn, men mangler plads lige pt. Den kommer jo til at fylde noget. En god ide med vand og nøkkerose i zinkbalje. Glæder mig til at se hvordan det går med den.

    SvarSlet
  12. Hej Annette

    Dejligt med det sydlandske indslag i haven - og sikke en masse frugter specielt kamquaten bærer. Jeg tænkte også straks myggelarver, da jeg så det stille stående vand. Tanken om myggelarver har afholdt mig fra vandet i haven, men selvfølgelig skal man som tidligere nævnt bare købe sig et fiskenet - quickfix. Så afsted med mig.

    Knus
    Mette

    SvarSlet
  13. Åh hvor ser det skønt ud Annette - en helt lille sydeuropæisk oase - håber snart varmen vender til bage så durigtig kan komme til at nyde varmen i krogen :0)

    Jeg har også drømt om nøkkeroser siden jeg så Lindas flotte eksemplarer sidste år.....så jeg har købt en zinkbalje magen til din og plantet en hvid og en lyserød åkand i den.......det er helt utroligt så hurtigt bladene vokser op til overfladen :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  14. Hvor ser det super dejligt og eksotisk ud!!!

    SvarSlet
  15. Hanne Bente: Det var så lidt, og selv tak:o). Nu mangler jeg bare at få flyttet min nerie og pelargoner derned, så bliver det vel næsten som i Spanien

    Madam Bæk: Tak, ja der er nogen gang for varmt til os, med middelhavsplanterne kan jo godt lide varmen og så er det jo kønt at kikke ned på når man sidder i skyggen.

    Sussi: Ja det bliver spændende, om den også vil blomstre til næste år

    Ina: Ja du må prøve en nøkkerose, det ser rigtig fint ud også om aftenen med flydelys i.

    Merete: Jeg krydser fingre for din blåregn blomstre i år :O)

    Susanne: Tak, jag det er dejligt med sine egne citroner

    Nette: Øhh næ gødningspiller har jeg ikke givet den, nå det må jeg lige få gjort. Der er altid masser af myg her hos os, så et par hundrede fra eller til;o)

    Lisbeth: Jeg ønsker mig også en lidt større dam, men jeg orker ikke at grave ud. Godt din lyserøde blåregn har overlevet.

    Staudefeen: Tak, jeg har også længe tænkt over at købe en blåregn, men viste ikke rigtig hvor den skulle være. Nu håber jeg at jeg kan styre den, den bliver hvis lidt omfangsrig.

    Lavendel: Tak, og der skulle gerne flere sydlandske blomster derned.

    Gitte: Ja den vokser vist lidt voldsomt, men den kan vist holdes nede, med kraftig beskæring, og det skulle også fremme blomstringen.

    Mette:Ja jeg er vild med middelhavs haver, så jeg håber det lykkes. Vi har altid mange myg, og jeg tror det er fra naboens vandløb, så vi må bare smøre os ind i myggebalsam:O)

    Dorthe: Tak og ja varmen må godt snart komme igen, så jeg kan sidde derned og lade som om jer er i sydens sol.;o) Det er også fra dig og Linda jeg blev inspireret, og jeg glæder mig til at se dine, hvis vi altså får blomster i dem allerede i år.

    SvarSlet
  16. Hvor ser det dejligt ud, middelhavsstemningen er der jo allerede pg det bliver endnu bedre når blåregnen vokser til. Jeg er dybt misundelig over dine citrusser:))

    SvarSlet
  17. Flora: Tak, nu mangler jeg bare varmen:o)

    Lisbeth: Tak, jeg glæder mig til blåregnen fylder hele væggen, det bliver rigtig flot. Hvis du har et lyst og frostfrit sted, så kan du også få citrusser:o)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...