tirsdag den 27. juli 2010

Roser igen


Det er lidt siden jeg sidst har været på bloggen, det er svært at få tiden til at slå til. Her går jeg og udvælger planter der trænger til vand, for her er tørt som i Sahara, og en dag eller to med stille silende regn vil være dejligt, så haven igen kan se frodig ud.
Men jeg har da lidt flere roser at vise frem.
Den meget kraftige slyngrose American Pillar, har blomstret et stykke tid nu. Det er en rose med stærke tornede grene, og jeg gruer lidt for at skulle beskære den til foråret. Jeg må nok iføre mig en rustning og tykke læderhandsker. Den blomstre kun en gang, men blomstre senere end de fleste andre slyngroser.





En anden kraftig sag, er en opstammet rose det står i min forhave. Jeg købte den for en del år siden i Kvickly, hvor der på mærkesedlen stod at det var en opstammet "The Fairy", men jeg syntes ikke den ligner helt og den blomstre også kun en gang.





Men smuk er den og skal i den grad holdes ned, da den sender nogle gevaldige skud langt op i himlen.
PS. jeg er igang med at klippe buksbom hækkene så det kommer til at se ordenligt ud.
Kan I have en rigtig god dag.

onsdag den 14. juli 2010

Sommerhunde

To som også nyder sommeren, at dørene er åbne, så de kan drøne ud og ind som det passer dem, stjæle sokker i vaskekurven og smide dem på plænen, slås og sole sig.


Det er dejligt at se dem nyde det, selv om græsplænen snart ligner et racerbane.


Hov var nogen der sagde "TUR"



fredag den 9. juli 2010

Albertine og Ghislaine de Féligonde

Den pragtfulde slyngrose Albertine har en berusende duft der fylde hele haven. Blomsten er umådelig smuk fra den koralrøde knop til den springer ud i lakserosa. Den er kraftigt voksende og sender meterlange skud i vejret så den kommer hurtig op og fylder på en pergola.




Så er der den dejlige Rosa Moschata, "Ghislaine de Féligonde", (sikke et navn, roser er så yndefulde at de kun burde have franske navne).
Dette er også en sund og robust rose der kan tåle mager jord og stå i halvskygge.
Den bliver knap 2 meter højer og har tusindvis af små halvfyldte okkergule og rosahvide blomster.
Min har jeg stiklingformeret og er ca. 1.80 meter og den har så mange blomster, at de vil tynger planten til jorden, hvis den ikke bliver bundet op.



Kan I have en dejlig dag i haven.

mandag den 5. juli 2010

Lykkefund

Klatrerosen "Lykkefund" er blevet flytte op til flere gange inden for de sidste 3 år. Den stod hvor der skulle bygges havestue, så den måtte flyttes.
Den har nu fået et permanent sted at stå og et træstativ at klatre op af.
Det er en frøplante af Rosa Helenae og man mener at den anden af forældrene skulle være Bourbonrosen "Zephirine Drouhin. Den vokser meget kraftigt og årskudene kan blive 3-4 meter lange. Blomsterne er samlet i klaser med 30-80 blomster. Blomsterknopperne er lysrosa og når de springer ud er de creme til hvide  med basis i lysgul til citrongul. Den blomstre kun en gang fra slutningen af juni til slutningen af juli.



  
Zéphirine Drouhin som skulle være en af forældrene til "Lykkefund" er denne marcipanrose



Den spillede en rolle i en af Agatha Christies detektivromaner "Sad Cypress". Mordgåden kunne løses takket være rosens tornløse grene.
Mit eksemplar har det ikke så godt, den er angrebet af svampesygdommene månestråle og rust, så jeg overvejer at flytte den til et mere solrigt sted. 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...