Med inspiration fra katarina og Jørn har jeg bestemt mig for at have flere hække og stedsegrønne planter i haven. I det nord/østlige hjørne af haven har jeg en lille terrasse som vi bruger når der er hedebølge, naboen har et kæmpe stort smukt egetræ og i min have står et stor fyr træ og et bøgetræ som tilsammen giver den dejligste svalende skygge.
Der skal nu stedsegrønne hække omkring terrassen, og der må meget gerne snart blive lidt varmere, så jeg kan få plantet nogle bar rodet hække nu. (jeg er en smule utålmodig).
Jeg har tænkt mig at der kun skal plantes hvide blomster som kan stå og lyse op i det lidt mørke hjørne.
Nå men jeg må vel væbne mig med tålmodighed og bruge tiden på at finde frem til nogle hvide blomster som er lidt skyggetolerante. Til hjælp til dette har jeg en gammel bog fra 1934, der hedder "Planter i skygge", desværre kun i sort/hvid. Den er rigtig god, med masser af forslag til planter der trives hel, halv og 3/4 skygge.
Og apropro hvide blomster, så har kvickly idag tilbud på hvide juleroser. så her er de første 2 planter ned til hjørnet :o)
Forsat go' søndag til jer alle.