søndag den 17. oktober 2010

Søndagshygge

Er blevet færdig med min version af Folklore, og jeg syntes den er blevet rigtig god. Jeg er ikke nogen turbostrikker så den har taget  mig nogle måneder at lave, men det har været et hyggeligt stykke strik.



Den er strikket i supersoft farve Topaz og med mønster i Rasmillas ynglingsgarn i turkis og lyseblå.
Men ellers er der dømt søndagshygge med at finde på noget nyt at strikke, mens pejsen buldre og nyde synet af de sidste dahliaer.



Ha' en fantastisk søndag.

9 kommentarer:

  1. Det er en smuk trøje - det lyder hyggeligt med lidt ild i pejsen, det ser også ud til at vovsen nyder det. :-)

    SvarSlet
  2. Det er da heller ikke det nemmeste mønster du har kastet dig ud i. Meget smuk! Jeg har en trøje jeg har strikket på i flere år. Håber ikke jeg har taget alt for meget på, for der går nok en rum tid inden jeg er færdig med den. Det går lidt nemmere med at hækle for mit vedkommende.

    Bedste hilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  3. Bedre sent end aldrig - viste godt, du nok skulle blive færdig. Den er bare blevet flot, glæder mig til at se den i real life.

    Knus Helle

    SvarSlet
  4. Sussi: tak, og du kan tro de nyder varmen, det er deres ynglingsplads der på sofaens armlæn.

    Birgitte: Mønstret er nu nemt nok, det er mere alt det glatstrikning der ind imellem bliver lidt kedeligt. Jeg blev heller aldrig færdig med strikketøj da jeg var yngre, men jeg tror jeg er blevet mere tålmodig med alderen.

    Helle: ja med sneglefart blev jeg færdig og tak jeg er også selv meget tilfreds med den. Vi ses forhåbentlig snart.

    SvarSlet
  5. Smuk trøje det må være et stort arbejde? Det er dejligt at hygge sig indendøre, når vejret ikke er til udendørs - m.... skønt foran pejsen, jeg har selv 2 hunde der også elsker at ligge og stege foran ilden:O)

    SvarSlet
  6. Helt sikkert en smuk udgave af Folklore, har netop topaz på pindene, det er en smuk farve.

    SvarSlet
  7. Nej, hvor er den fin, meget let i udtrykket. Jeg tænker på at lave en nummer 2 efter at nummer 1 kan passe en 10-årig...måske jeg skulle bruge Kauni....

    SvarSlet
  8. jette: tak, og jeg er vild med farven sådan lidt grøn/blå.

    Lavendel: Tak, ja det er en tætsiddende model, så man kunne godt strikke den lidt større. Kauni er også et lækkert garn, men det kradser lidt.

    SvarSlet
  9. Lisbeth: Hov dig var jeg lige ved at overse:o). Ja det tager lidt tid at strikke, men det er hyggeligt at sidde med når der kikkes tv. Ja hundene kan næsten ikke komme tæt nok på pejsen, det er utroligt de kan holde det ud.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...